Så fik jeg lavet et program, som udnytter en for nylig fundet bug i Windows. Buggen ligger i Windows’ fildeling kaldet SMB.
Resultatet af buggen er en såkaldt Blue Screen Of Death.
Programmet fungerer ret simpelt:
- Indtast en IP eller et hostname i feltet.
- Tryk på Attack.
- Vent og se status.
Krav
- .NET 3.0 (måske lavere)
- Offer-maskinen kører Windows Vista, Windows 7 RC, Windows Server 2008
- Offer-maskinen har fildeling aktiveret
- Ingen firewall spærre for fildeling (port 445)
- Offer-maskinen ikke har fået installeret en fix fra Microsoft (den er ikke kommet endnu)
Screenshot

Download
http://hoel.dk/randomstuff/programs/smbexploiter/SMBExploiter.exe
http://hoel.dk/randomstuff/programs/smbexploiter/SMBExploiter.rar
I fredags var jeg til min første Fredags rock i Tivoli. Tim Christensen stod på scenen. Sidst jeg så ham var på Roskilde Festivallen i 2001, mener jeg.
Til at starte med var vi (sammen med alle andre omkring os) lidt irriteret over nogle fulde total overgearet kvinder der troede de var i overgangs alderen. Og jeg lyver ikke når jeg skriver, at de kunne overdøve koncerten, med deres skrigeri/pifteri. Men det blev heldigvis hurtigt så stive, at de ikke kunne stå på benene og forsvandt for at genere nogle andre.
Med hensyn til lyden, troede vi, til at starte med, at det var Johnny Hansens band Kandis, som var gået på scenen. Det eneste man kunne høre var stortrommeslagene, som ramte os med Dansk Top præcision. Derefter kom lidt høje toner fra noget der kunne være sang, men alt der i mellem manglede. Det kan være vores lidt dårlige placering, men det blev hurtigt lidt bedre, dog stadigvæk med alt for meget bas.
Efter alle “Nikolaj og Julie” numrene, kom det jeg havde ventet på, nemlig ægte Dizzy Mizz Lizzy musik. Det kan bare være mig, men jeg syntes også at stemning blandt publikum blev anderledes og mere rettet mod musikken (ellers var det måske pga. alkohollen). De lavede et fedt fade til Rotator for derefter at spille Waterline og sluttede af med Silverflame. Ind imellem var der nogle vildt fede soloer. Det hele sluttede af med ekstranumre, hvor hele bandet var klædt ud som “Tivoli-betjente” og Tim C. forlod sin guitar for at spille noget mere “klynk” på keyboardet.
Alt i alt en god oplevelse.
Så skete det! Min gamle blog + side måtte lade livet til MR. WP (WordPress). Den gamle blog startede som en smuk ide, men endte som den grimme ælling. Jeg ville absolut programmere den gamle blog selv, med det resultat at der aldrig blev skrevet nye posts. Grunden var, at jeg selvfølgelig ikke gad at lave noget administrationssystem, som f.eks. følger med en WP blog, der ville gøre det nemt at poste. Det var den dødsejler fra starten og noget der ligner en modsat H.C. Andersen fortælling.
Min nye blog er allerede et par kapitler inde i en historie, der minder historien om Den grimme ælling. Jeg har ikke lavet den selv og jeg tog det første og bedste design på WP’s featured theme liste. Men bloggen skal nok blive til en smuk svane engang, det har jeg lovet mig selv.
Planen er at skrive lidt (kun lidt) om livet og lidt mere om små fritids projekter og lidt om programmering/GEEK-stuff. Desuden har jeg besluttet mig for at skrive på dansk, på trods af det er meget moderne med en international blog. Det har jeg valgt, for at få postet så meget som muligt.
Nu skal jeg bare lære hvordan man blogger “rigtigt”, jeg har f.eks. stadigvæk ikke forstået begreber som trackbacks og pingbacks 100%.
Velkommen til min blog.